Ved House of Keesgaard er mottoet med hjertet i avlen! Jeg opdrætter Keeshond ud fra DKK's avlsanbefalinger samt eksteriør vurderet af dommere på DKK's udstillinger og hundene skal have præmieringer og sundhedsresultater på plads inden avl og begrundelse herfor står forneden.
Hvorfor anbefaler folk at vælge en opdrætter, der ikke udstiller deres Keeshond på hundeudstillinger, I søger jo bare et kæledyr og har ingen interesse i hundeudstillinger? Hvorfor skal avles for at opdrætte efter racestandard kan det være vigtigt for et kæledyrshjem? Hundeudstillinger er overdrevne, eller "elitiske”? Det er det ikke, og her er hvorfor:
Hundeudstillinger er et middel til at evaluere hunde mod racestandarden, for at evaluere sundhed, bevægelse / gangart, type og temperament.
Sundhed: Tilstanden for fysisk og psykisk sundhed, når alle organer og fakulteter fungerer korrekt, hver i sit retmæssige forhold til hinanden. Type: Racetype omfatter udseende, karakter, tilstand, knoglestruktur, temperament og bevægelse; "race type er alle disse ting." Racetype indeholder også en karakter, der er specifik for hver race, en kombination af adfærd, temperament og attitude, der viser en essens af racen. Gangart: En hunds gang er dens bevægelseskvalitet. Du vil se nem bevægelighed, uhindret af sygdom eller dårlig struktur. Temperament: Den generelle holdning, en hund har over for andre dyr og mennesker.
Så. Det er en meget grundlæggende introduktion til hvad der foregår på hundeudstillinger ... hvorfor betyder det noget? Du vil have et kæledyr, en ledsager, ikke en udstillingshund, ikke? Du valgte en Keeshond af en god grund. Du har gjort dine undersøgelser og har læst om racen, at de er gode med børn og andre dyr, de er blide, ikke aggressive, at de er fremragende ledsagere og elsker at bruge tid sammen med deres ejere.
Gode, ansvarlige opdrættere søger at bevare disse endelige og positive egenskaber.
Hvad med type og struktur? Det arbejde opdrætteren ligger i disse hundeudstillinger er for at udvælge deres avlsdyr nøje udfra ovenstående, så kommende hvalpe kan bevæge sig frit og komfortabelt. Vil du hellere købe fra en opdrætter, der har bevist offentligt over tid, rejser og udgifter, at hunden de opdrætter kan bevæge sig godt, fri for lun, eller et strukturelt problem? Eller bare stole på en person, der ikke har nogen interesse i at vise deres hunde frem i en udstillingsring? Det er din hvalps livskvalitet og komfort (samt din tegnebog), der står på spil.
Ikke alle hunde i et velopdrættet kuld vil være af udstillingskvalitet - der vil altid være hvalpe af kæledyrskvalitet. Velopdrættet, men måske med en lille ufuldkommenhed, og det er hvalpe placeret i kæledyrshjem. Du behøver ikke at have en udstillingskvalitets hvalp for at få en velopdrættet hvalp!
Det handler ikke om at være snobbet eller være elitisk, eller at den ene Keeshond er "bedre" end en anden, det handler om at sikre, at du får en hvalp, der virker og ligner den race, netop du blev forelsket i. Det handler om at sikre, at alle hvalpe har den bedste start i livet, og vil vokse sig til et kærligt familiemedlem. Det handler om at elske vores race nok til at se alt, hvad der er godt om dem bevaret for fremtidige generationer at nyde. Hvis du vil have en sund hund med det rigtige temperament og udseende, skal I vælge jeres opdrætter eller person efter hvad I søger - en Keeshond af type, temperament og sundhed eller vil I spare penge og give jer tilfreds med noget der kan ligner en Keeshond, så tæt man nu kan komme?
House of Keesgaard A-kuld
House of Keesgaard B-kuld
Succesfuld parring mellem til House of Keesgaard D-kuld imellem Bamse og Biscuit OBS vi følger særlige retningslinjer for COVID-19 det vil sige vi holder nøje øje med re.striktioner samt anbefalinger fra SST (sundhedsstyrelsen) og DKK (Dansk Kennel Klub)
Vi kan ved vores opdræt stolt annoncerer brug af Danmarks mest præmieret hanhund, Bamse. Indenfor både eksteriør og Lydighed, har Bamse vist sin alsidighed. I 2016 blev han årets LP1 hund på en 3. placering. Opdrætter og ejer Bamse er Lars Hovgaard. Tæven, Biscuit er import fra berømt schweizisk opdrætter og har solgt Keeshond til størstedelen af EU og USA. Jeg er heldig ejer af to fra Schamayra's originale opdræt, som den eneste opdrætter i Danmark. Vi forventer hvalpe født i december 2020.
Jeg har selv haft to døtre fra Bamse. Inez, som var ejet er mig, blev Danmarks mest vindende Keeshond tæve af Dansk opdræt og har på Verdensudstillingen i Leipzig vundet 2. pladsen og Verdensudstillingen i Amsterdam vundet 4. pladsen. Hendes søster Ivy, har desuden været præmieret med diverse titler og blev sat i avl hos os til A- og B-kuldet ved House of Keesgaard. Ivy's afkom har også vundet på diverse eksteriør udstillinger. Dermed har vi sikret tre generationer af eksteriørpræmieret Keeshond og ønsker at bibeholde denne linje med ny tæve.
Vigtig for mig er, at kemien er god mellem opdrætter og hvalpekøber, det er derfor vigtig at I overvejer valg af opdrætter med omhu. Det anbefales at, I efter valg af race, besøger de forskellige opdrættere. På den måde kan I se, hvordan eventuel begge forældre til hvalpe bor og mærke om kemien passer.
Jeg opfordrer altid at vælge en seriøs opdrætter, der har gennemført DKK opdrætter uddannelse, dermed sikrer I, at hvalpene har fået den rigtige opvækst og prægning. Opdrættere har igennem deres DKK opdrætter uddannelse, fået viden omkring avl, sundhed og socialisering. Opdrættere under DKK er også forpligtet til, at følge DKKs regler for avl. Det kan du læse mere op på DKKs hjemmeside.
Tillid og kemi er vigtig mellem hvalpekøber og opdrætter, derfor er det altafgørende at I også besøger opdrætteren. Det starter grundlaget for et godt fremtidig samarbejde, hvor I kan have en sparring i opdrætteren, samt jeres kommende hvalp får en god overgang når hvalpen flytter hjemmefra. Jeg ønsker ikke, at avle efter kvantitet men efter kvalitet, hvor begge avlsdyr er nøje udvalgt efter type og temperament, samt sundhed. Vigtigt for mig er de høje eksteriørmæssige kvaliteter som skal stemme overens med racestandarden, før en Keeshond sættes i avl. Mine avlstæver bliver ikke drægtige mere en to gange, medmindre at det har til grundlag at tæven avler hvalpe der kan forbedre racen, dvs maks to kuld per tæve og med lang pause imellem drægtighederne.
Alle mine Keeshond der indgår i avlen, er HD (hoftedysplasi) & AD (albuedysplasi) røntgenfotograferet og registreret iht DKK's regler. Desuden er alle mine Keeshond i avlen PHPT fri by descent og dermed også alle hvalpe ved House of Keesgaard. PHPT resultater er registeret ved Keeshond Club i England. Desuden har jeg et stort samarbejde med udenlandske opdrætter, fælles bruger vi hinadens viden og erfaring, samt udveksling af avlsmateriale. Jeg benytter mig af min private database, hvor der registreres Keeshond jeg ikke ønsker i mine linjer, herunder beregninger på indavlskoeffcient og andet.
Tanker I skal gøre jer inden køb af hvalpe ved House of Keesgaard er blandt andet, økonomien ved køb af hvalp. Hundeejere i Danmark skal have den lovpligtige hundeforsikring. Dertil skal I gøre jer tanker omkring økonimien af foder og dyrlægebesøg i fremtiden. Tid er også en afgørende faktor, der skal tages i betragtning inden der købes en hvalp. Har vi tid til at passe hvalpen og fremtidigt den voksne Keeshond? Hvad med ferie? Hvor mange timer er familien væk i løbet af dagen?
Ved køb af Keeshond hvalp, skal I inden hvalpen kommer hjem, sætte rammerne for hvordan jeres kommende hvalp skal opdrages. Tanker I kan gøre jer er fx om hvalpen må være i møblerne eller om den må hoppe op ad jer osv. Samtidig med de forskellig rammer skal i tænke på at hvalpen vokser og om det er ønskeligt at have den voksne hund i møblerne eller hoppe op ad jer?
Træning er en rigtig god ide, I og med I får etableret et godt kommende samarbejde med jeres kommende Keeshond hvalp anbefaler jeg hvalpehold ved DCH eller i DKK. Træning kan give jer en dejlig Keeshond, hvor man på senere stadie kan udvikle denne træning til forskellige sportsarter som Udstilling, Rally, Lydighed, Aqility eller Heelwork to Music.
House of Keesgaard D-kuld hvalpe:
DKK stamtavle med registreret titler (præmieringer) af begge forældre
Registrering i Dansk Hunderegister
Chipmærkning efter DKK's regler
Vaccinationer og ormekure efter dyrlægens anbefalinger
Sundhedsbog
PHPT fri
Mødt hunde og hvis muligheden kommer også andre dyr
Prøve at kører bil
Start på miljøtræning
Start på socialisering
Prøve at gå i line
Komme ud i forskellige områder når dyrlæge siger OK
Generel soignering, samt negleklip
Vil blive vendt til forskellige lyde, som fx støvsuger, opvasker, emhætte, hårtørrer og mange andre hverdagslyde
Bliver set af forskellige slags mennesker bl.a. børn, mennesker med skæg, briller etc.
House of Keesgaard D-kuld hvalpekøbere vil få:
Livslinje hos mig hele hundens liv!
Plejevejledning
KW aflang pigbørste
Dobbelttakket kam
Prøvemedlemsskab ved DKK, I vil få tilsendt DKK's Blad "HUNDEN"
Medlemsskab ved Spidshundeklubben
Madpakke fra Essential Foods, samt legetøj
Agria hvalpetæppe
DKK hvalpepakke
Betalt HD/AD røntgen ved anbefalet dyrlæge, samt rekvisitioner til registrering af resultater ved DKK